Hos os gør du en forskel

Som frivillig på Sct. Maria Hospice er du velkommen i et fællesskab, hvor patienter og pårørende er i centrum og hvor vi alle bestræber os på at ”gøre og være” der for dem.

Som frivillig er du medskaber af et hus, hvor holdninger og handlinger går hånd i hånd på et solidt underlag af værdier, viden, samarbejde, udvikling og trivsel. Du er åben overfor, hvad dagen mon kan bringe og stiller dig til rådighed.

Som frivillig er du en aktiv samarbejdspartner med personalet, hvor I sammen på vagter og i andre sammenhænge sørger for den gode stemning, at opgaver bliver løst og der er tid og rum til stille stunder.

Som frivillig er du et vigtigt medlem af frivilliggruppen – en stor og mangfoldig sammensætning af mennesker, som har det fælles udgangspunkt, at de gerne vil give deres tid og af sig selv til gavn og glæde for andre

Til fællesmøder, kurser, seminarer m.m. vil du få lejlighed til at dele oplevelser og erfaringer, give og få inspiration, stille spørgsmål, komme med forslag, tvivle, undres, fortælle den gode historie, hygge og le

Frivillige får ingen betaling.

Ikke fordi de er værdiløse, men fordi de er uvurderlige!

/media/1063/2009-friv-brandoev-oa-019.jpg

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere