20 år med frivillige på Sct. Maria Hospice



24 februar 2017

Onsdag d. 22. februar fejrede frivilliggruppen, at der har været frivillige på Sct. Maria Hospice i 20 år.

Faktisk var vores hospice det første, som havde frivillige inde og i samarbejde direkte med personalet – og ligesom dengang var intentionen:

”At frivillige er en vigtig understøttende dimension i opgaven, der handler om at skabe et hjemligt miljø, et æstetisk attraktivt sted og rum for de mellem-menneskelige aspekter, som så ofte er afgørende for alvorligt syges velbesindende. Omsorgens ansigt, der kan vise sig i nærvær, opmærksomhed, samtale og evnen til at være til stede” - citat Kirsten Kopp tidligere hospicechef.

Allerede 5 år efter opstarten af frivillige på hospice evaluerer Kirsten Kopp i denne artikel, at forventningerne er langt overgået af virkeligheden. Og det bliver den til fulde dagligt – og hele året rundt.

I blandt de nu 45 frivillige er 5, som har været med i 20 år - og som stadig er aktive i forskellige opgaver og samarbejdsflader med personalet.

Fine taler og også en opmærksomhed fra Støtteforeningen til ”De fem” – og medaljer (kager) til alle.

Tillykke til Sct. Maria Hospice og tillykke til ”De fem”.

 

 

Artikel fra Vejle Amts Folkeblad den 21. februar 2017.

 

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere