Smukke Lilje cd



19 december 2016

Smukke Lilje cd-en sælges på hospice.

Den kan købes i Administrationen på Sct. Maria Hospice eller kan bestilles hjem fra følgende hjemmeside:

http://www.gatewaymusicshop.dk/index.php?route=product/product&product_id=1083

Endeligt er det muligt at downloade Smukke Lilje på i-tunes, Amazon og Google Play.

Smukke Lilje er en indspilning af sange, som beskriver oplevelser i hverdagen på hospice. Teksterne er skrevet af sygeplejerske Inge Rosenberg, som arbejdede på Sct. Maria Hospice i årene 2004-2014, og musikken er skrevet af Leif Rasmussen, som er musikterapeut samme sted.

Allerede for flere år siden begyndte de to at arbejde sammen om at skrive sange, og efterhånden blev det til en hel del musikalske fortællinger, som der var et stort ønske om at kunne indspille og dele med andre. Et samarbejde med musiker og producer Bjørn Elkjer blev startskuddet til denne cd. Bjørn har været en vigtig drivkraft med sit store engagement, sin store professionalisme og med sine mange forbindelser i det danske musikliv. Bjørn har i sin produktion skabt et helt unikt univers, hvor mange forskellige stilarter er tilgodeset.

Vi håber meget, at CD´en vil sprede glæde, men også vække erindringer og give anledning til eftertanke.

dette link kan du se teksterne til de enkelte sange samt se, hvem der er sangere og musikere på indspilningerne.

 

 

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere