|
KOORDINATORENS ROLLE OG ARBEJDSMOTIVER FOR FRIVILLIGINDSATSEN Rekruttering Koordinatorens rolle er at sikre en ny og velkvalificeret tilgang af frivillige som har forståelse for og indsigt i at skulle arbejde som frivillig på et hospice. Og hvor den frivilliges formåen, krav og forventninger kan stå mål med de faktiske ønsker og behov der måtte være på hospice. Afklaring af dette sker ved et personligt inter-view den frivillige og koordinatoren imellem, og en efterfølgende introduktionsdag og gennem opfølgende samtaler.
Ledelse. Koordinatorens rolle er, i det omfang der er behov herfor, at hjælpe til med at afklare eventuelle konflikter de frivillige imellem, mellem frivillig og ansat eller mellem frivillig og patient. At være en synlig leder og repræsentant for de frivillige og skabe forståelse og respekt for det arbejde de frivillige udfører således at der er motivation og lyst til at være frivillig på Sct. Maria Hospice Center. En koordi-nering heraf sikres blandt andet ved at være en del af det tværfaglige team på hospice, dels ved deltagelse af dagligdagens morgen- og konferencemøder, samt ved at have souchefen med til fællesmøderne for de frivillige.
Samarbejde. Koordinatorens rolle er at sikre og videreudvikle det samarbejde der er mellem frivillige og ansatte internt, herunder klargøre samarbejdsrammer, styrker og svagheder så der skabes gensidig respekt og forståelse for hinanden. At tydelig-gøre frivilliges profil i et institutionsmiljø, herunder frivilliges medvirken til at skabe hjemlig atmosfære og give medmenneskelig støtte. En sådan udvikling sker i et tæt samarbejde med de øvrige ansatte, de frivillige samt ved erfaringsudveksling med andre institutioner, der har et samarbejde mellem frivillige og ansatte. Koordinator-ens rolle er at udvikle samarbejdet i forhold til eksterne samarbejdspartner, her-under hjemmeplejen. Og at komme ud blandt hjemmeplejens ansatte, for gennem oplysning, debat og foredrag at få belyst og debatteret de muligheder og forbehold der måtte være. At sikre, der er frivillige der er kvalificeret til at aflaste pårørende til uhelbredeligt syge og døende i eget hjem, samt sikre støtte til de frivillige der arbejder ude i hjemmene.
Uddannelse. Koordinatorens rolle er at skabe og fastholde en frivilliggruppe med bredde og personlige ressourcer, hvor individualitet og styrke er med til at skabe fælles-skabet. At sikre opkvalificering gennem kursus og vejledning. Fællesmøderne, hvor der er en åben og direkte dialog, er blandt andet med til at give en følelse af ansvar og fællesskab. Deltagelse i andre af husets arrangementer er ligeledes med til at skabe en følelse af helhed og socialt samvær.
|