logo 
      
 
Frivillige
Tværfagligt team
Sygepleje fagligt
Støtteforeningen
Litteratur
Links
Uddannelse
Spørgsmål og svar
Bestyrelsen
Henvendelse
Nyhedsbreve
Generalforsamling
Vedtægter for Sct. Maria Hospice Støtteforening
  

Kære nuværende og tidligere medlemmer af Sct. Maria Hospice Center Vejles Støtteforening.

Når vi i overskriften skriver ”tidligere medlemmer” skyldes det, at vi har nogle medlemmer, som vi tror, har ”glemt” at betale kontingent for hhv. 2010 og/eller 2011. Vær sød og rar at kigge efter, om du har betalt dit kontingent – du kan stadigvæk nå det!!
29.10. afvikler Hospice Forum Danmarks frivilligudvalg et landsdækkende seminar i Vejle
05.11. afvikler Hospice Forum Danmark et seminar for støtteforeningernes bestyrelser - ligeledes i Vejle.
Vi har i regnskabsåret 2010 doneret kr. 70.000. til Sct. Maria Hospice Center Vejle, og i dette regnskabsår har vi - indtil dato - givet kr. 30.000.- til støtte for den frivillige indsats i 2011.
Grundlaget for vores støtteforening er vore medlemmer – uden jer havde vi ingen støtteforening.

En anden måde – udover jeres kontingent, hvorpå vi skaffer midler til at støtte Sct. Maria Hospice Center i Vejle, er indtægtsgivende arrangementer.
Et sådant arrangement har vi - i anledning af ”International World Hospice Day 2011” lagt i

”Globen” på Vejle Idrætshøjskole søndag den 9. oktober kl. 14.00

Vejle Idrætshøjskole ligger på Ørnebjergvej 28 i Vejle. (sidste vej på højre hånd på Nørremarksvej mod Bredballe.
Vejle bybussers linie 4, ”går lige til døren”.
Her kan I opleve en helt fantastisk gruppe ”Zenobia”, der fortolker den danske sangskat så flot, at de i 2010 var nomineret til en ”Danish Music Award” for deres debutplade. Zenobia er en trio, der består af 3 meget forskellige kunstnere. De tre kunstnere er alle født i egnen omkring Egtved, og har kendt hinanden fra barnsben.
Desuden kan I opleve en gæv vestjyde - Leif Fabricius - jysk humor, når det er bedst i tekster, viser, revy og foredrag. Hans lune er vidunderligt, man kan skære sig på den og varme sig ved den.
Leif Fabricius er den besindige og underspillede jyske komiker, der med sin fabelagtige evne til at fortælle en god historie kan sætte revytempoet næsten i stå for at accelerere til tophastighed i løbet af en sekundkort pointe
Ordene ”vidunderlig og fabelagtig” findes slet ikke i det vestjyske sprog, men det må Leif selv redde sig ud af.

Med koncerten vil vi gerne samle penge ind til goder for patienter og personale på Sct. Maria Hospice Center i Vejle, samt være med til at udbrede viden om hospicefilosofien, der handler om at give mennesker et værdigt liv også i den sidste periode med sygdom og lidelser.
Vi håber, at I vil tage familie, venner og naboer med til koncerten for at støtte dette formål.
Da der kun er plads til 157 gæster i ”Globen” må vi anvende princippet ”først til mølle”.
Globen – hvad er det? Globen - en verden af muligheder
I sig selv er Globen en arkitektonisk oplevelse. Salen har form som en kugle, og trods størrelsen er rumfornemmelsen intim - både til foredrag, fællessang og koncerter med små ensembler.
Der er plads til 157 gæster i Globen, der med sin unikke form giver et æstetisk løft til et hvert arrangement.
Vil I vide mere om de medvirkende, går I ind på følgende adresser: www.zenobia.nu www.leiffabricius.dk


Billetpris: Kr. 150.- incl. kaffe/the med et stykke kage - i en indlagt pause.
Billetter kan reserveres/bestilles hos Kurt Tværkær på tlf. 75 82 73 91 eller e-mail: ktvejle@gmail.com
Billetterne betales ved indgangen. Bestillingen er bindende.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
v/næstformand Kurt Tværkær