logo 
      
 
Frivillige
Tværfagligt team
Sygepleje fagligt
Støtteforeningen
Litteratur
Links
Uddannelse
Spørgsmål og svar
KLINISKE INTERESSE GRUPPER:
Ernæring / udskillelse
Vejrtrækning
Sansning og bevidsthed
Alvorlig forvirringstilstand
Depression
God klinisk praksis til patienter med hjernetumor
Sanseligt miljø
Søvn og søvnhygiejne
Hud/lejring
Smerter
Sorgens følelser
  

Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. God søvn indebærer dyb total hvile for både krop og sind. Søvn kan ikke erstattes af hvile fordi kroppen er mindre afslappet i vågen tilstand. Søvn er nødvendig for at opretholde mental og fysisk funktionsevne, emotionel balance og et niveau af velvære, der bidrager til livskvaliteten(N.J.Kristoffersen,1999).
Undersøgelser viser, at alvorlig syge cancer patienter oplever at søvnforstyrrelser er et alvorligt symptom. Opretholdelsen af et normalt søvnmønster er afhængig af, om der er en veletableret plan for, hvornår man sover, og hvornår man er vågen. Hos alvorlig syge mennesker forekommer der ofte afbrydelser af nattesøvnen og på grund af en relativ inaktivitet gennem den normale vågne periode, vil patienterne være særlig udsat for søvnforstyrrelser(Doyle, Hanks, Cherny&Calman, 2004).

Søvnhygiejne er forebyggelse af søvnproblemer og hovedprincipperne er følgende:

Understøtte patientens egen døgnrytme, m.h.t. hvornår patienten plejer at sove, fastholde om muligt denne rytme hver dag

Fastholde en regulering af søvn i forhold til de vågne perioder. Undgå om muligt søvn sidst på eftermiddagen og om aftenen. Undgå unødvendig tid i sengen, tilbyd i stedet lejring i hvilestol.

Aktivere patienten i de vågne timer ved at sørge for mental og fysisk stimulation og social kontakt i den grad patienten formår.

Minimere forstyrrelser af nattesøvnen i forhold til sygeplejetiltag, støj og andre udefra kommende forstyrrelser og stimuli.

Undgå at patienten ligger i længere perioder om natten i anspændt og ængstelig tilstand.

Gøre patienten opmærksom på det uhensigtsmæssige i at indtager stimulanser f.eks. medicin, kaffe, alkohol og nikotin i timerne før sengetid.

Sørg for at patienten er tilstrækkeligt symptomlindret i forhold til smerter, dysnø, kvalme, obstipation, angst og depression m.m.
Brug om nødvendig sovemedicin efter at have undersøgt behovet og undgå overdosering.

Før man hjælper patienten til at sove, skal problemer og bekymringer identificeres. Disse emner skal behandles på en aktiv problemløsende måde(Doyle, Hanks, Cherny&Calman, 2004).

Vores erfaringer i søvnhygiejne fra praksis:

Hvordan skabe og fastholde en god døgnrytme:

I løbet af dagen sørge for at skabe balance mellem søvn, hvile og aktivitet. Dagens indhold skal om muligt bygge op til en naturlig træthed sidst på dagen.

Markere dag og nat ved tøjskift.

Det er vigtigt at patientens døgnrytme ikke afgøres af tilfældigheder, men beror på bevidste valg, truffet i et samarbejde med patient og de relevante fagpersoner

Aktivitet afpasset efter den enkeltes tilstand. Ved den meget afkræftede patient kan det at få hovedgærdet slået op være en aktivitet i sig selv.

Mental stimulation eksempelvis
o Morgen/aften sang
o Musikterapi
o Samvær m/ familien og venner
o Deltage i fællesspisning
o Deltage i fællesarrangementer
o Ophold på fælles arealet
o Radio / tv
o Lydbøger m.m
o Ud i naturen
o Dyrkelse af interesser

Fysisk stimulation eksempelvis:
o Efter evne deltage i de almindelige fysiske aktiviteter som personlig hygiejne, påklædning, måltider m.m.
o Ud i naturen, gående, i kørestol, eller i seng
o Aktive/passive øvelser efter patientens formåen i samarbejde med fysioterapeuten
Overvejelser, når vi hjælper patienten til ro:

Understøtte patientens egne ritualer

Varme drikke uden stimulanser.

Et let måltid.

Tilbud om og hjælp til toiletbesøg.

Varmt bad inden sovetid.

Ved kolde fødder evt. varmepakning.

Ørepropper.

Passende rum temperatur, evt. udluftning.

Vågelys på stuen og dør på klem efter ønske.

Aftale om nattilsyn.

Som personale skal man ikke tage følsomme problematikker og emner op på sengekanten. Hvis patienten selv fremkommer med problemer er det en god ide at møde pt. på en problemløsende måde, hjælpe til en struktureret håndtering af problemerne. Hvad kan løses nu? Hvad må med fordel vente til næste dag?

Massage og touch er især relevant i forhold til anspændte og ængstelige patienter, men kan anbefales til alle, der finder velvære ved det. Vi har erfaring for at mange af patienterne er glade for fodmassage inden indsovningen.

Afspænding. Guidet afspænding af krop og sind evt. lyttende til stille musik
I samarbejde med musikterapeuten lave guidet fantasirejse med fastholdelse af positive, afstressende billeder med opmærksomhed på at skabe ro i krop og sind.

Stille musik kan for nogen være til stor hjælp eks. Musicure, i indsovningperioden. Musikpuden er et velegnet hjælpemiddel.

Hos nogle patienter kan det skabe tryghed at holde i hånd, eller blot at have en person i sin nærhed i indsovningsperioden.

Etablering af vågefunktion hos patienter med angst og uro. Det vil sige, at der er en person om natten, som ikke har andre opgaver end at være tilstede. Til denne funktion er der mulighed for at inddrage familien i den udstrækning de har ønske om og ressourcer til det. Eller vi kan trække på de frivillige.
Oplæsning fra Biblen, bøn eller sang inden sengetid.

Sikre om muligt en uforstyrret søvn:

Ved inkontinens er det afgørende, at vælge den rette ble størrelse, så man undgår at afbryde patientens søvn for at skifte ble.

Det er vigtigt, at patienten hjælpes til god lejring. Der skal foreligge en aftale med og en vurdering af den enkeltes behov for vending i løbet af natten. Af og til kan en stillingsændring af sengen være tilstrækkelig.

Vi tilstræber at undgå eller minimere udefra kommende tiltag som kan forstyrre patientens nattesøvn eksempelvis skift af medicinkassette til pumpe el. lign.

Jan. 07, KIG-sansning og bevidsthed,
Irene, Hanne, Britta

Litteraturliste:

Einar Haugseng, 2005: God søvn uten sovemedicin
Sykepleien nr.3, 2005

Doyle, Hanks, Cherny&Calman, 2004: Oxford Textbook of Palliative Medicine
Oxford university press
2004, s.731-746

Jens Bydam m.fl., 2005: Sygeplejen fundament 2
Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 2005
s.93-116

Leena Honkavuo, 2002: Søvn på sykehus
Sykepleien nr.21 2002


Morin, Hauri m.fl, 1999: Nonpfarmacologic Treatment of Chronic Insomnia
Sleep, vol.22, no.8, 1999

Nina Jahren Kristoffersen, red. 1999: Almen Sygepleje 3
Gads forlag, 1999, s.237-273

Poul Jennum, 2000: Søvnproblemer/fakta
Netdoktoren 7.3.2000
www. Netdoktoren.dk

Poul Jennum, 2000: Søvn hvad er nornalt
Netdoktoren 1.2.2000
www. Netdoktoren.dk

Poul Jennum, 2000: Døgnrytmen
Netdoktoren 1.2.2000
www. Netdoktoren.dk

Poul Jennum, 2000: Alternativer til sovemedicin Netdoktoren 1.2.2000
www. Netdoktoren.dk

Scansleep, 2007: Gode råd om søvn
Scansleep, Nordens førende søvnlægecenter
www.scansleep.dk