Arrangement - Sange og historier



28 september 2018

SANGE OG HISTORIER

 

med Laif Møller Lauridsen, Lise Bro og Arne Mariager

Søndag, den 7. oktober kl. 14 – 16

Bredballe Sognegård, Kirkebakken 46, 7120 Vejle Ø

 

Støtteforeningen ved Sct. Maria Hospice inviterer hermed til en uforglemmelig eftermiddag med underholdning af Laif Møller Lauridsen, Lise Bro og Arne Mariager.

Der er rige muligheder for både at komme rundt om og ind i nogle af de vidunderlige danske sange. I et par hyggelige timer bliver der spillet, sunget og fortalt i en skøn blanding af sjov og alvor, men med musikken som det centrale.

Vidste du f.eks., at PH skrev en fantastisk kvindesagssang 15 år før, vi så den første rødstrømpe i Danmark? Eller vidste du, at Kaj Munk måtte udgive ”Den blå anemone” som privattryk til venner og familie i julen 1943, fordi han havde skriveforbud?

Dette er blot et par eksempler på de historier og sange, der binder arrangementet sammen.                                                                                               

 

I pausen vil der blive serveret kaffe og kage.

Entré:  50 kr – ALLE er velkomne.

Overskuddet fra arrangementet går til Sct. Maria Hospice.

 

Med venlig hilsen

Støtteforeningen Sct. Maria Hospice

Formand Ole Vedel

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere