Festlig sommerkoncert



08 maj 2019

Støtteforeningen for Sct. Maria Hospice afholder

Festlig sommerkoncert

Søndag, den 26. maj kl. 19.00

I Nørremarkskirken i Vejle

 

De skønneste klassiske forårs- og sommermelodier med Duo con moto kombineret med en udstilling af Joan Riis’ blomstermalerier forene sommerens farver og toner i det smukke kirkerum i Nørremarkskirken.

Maria og Giuly Johannsen har optrådt over hele landet og i England, Tyskland, Italien og Skt. Petersborg, og vil ved denne koncert synge og spille sommeren ind med værker af Johan Svendsen, Beethoven, Alfvén, Mendelssohn m.fl.

Et program dedikeret til sommerens varme og lys, duft og begejstring, der strømmer gennem poesien, farverne og musikken og forenes i et saligt nu - en oplevelse, som selv en regnfuld sommer ikke kan tage fra os.

Entre er 50 kr. og billetterne købes ved indgangen.

 

 

 

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere