Køkkenpersonale

Arbejdsopgaver:

På Sct. Maria Hospice har vi vores eget køkken tilknyttet.

Vi får varm mad til middag - en lille forret, hovedret og dessert.

Til aften er det små tapas-anretninger - brød med en variation af pålæg, suppe, tærte m.m.

Huset og i særdeleshed fælleskøkkenet dufter ofte af den mad og bagværk, der bliver lavet.

Patienterne spiser selvfølgelig gratis med, mens pårørende og gæster kan spise med på bestilling, og mod et mindre beløb.

Velbekomme!

Tilbud til patienter:

Maden og måltiderne skal være en god oplevelse!

Derfor vil gøre deres bedste for at tilgodese dine ønsker og behov.

Som patient vil du dagligt blive kontaktet af køkkenpersonalet - få en snak om hvad du kunne tænke dig at spise.

Vi forsøger, så vidt det er muligt, at anvende økologiske råvarer og årstidens frugt og grønt.
  

Af hensyn til køkkenets planlægning bliver maden anrettet og serveret på følgende tidspunkter:

Morgenmad kl. 08.00 - 09.30
Middagsmad kl. 11.45 – 12.45
Eftermiddagskaffe kl. 14.30
Aftensmad kl. 18.00 – 19.00
Aftenkaffe kl. 20.00

 

Tilbud til pårørende og gæster:

Som pårørende og gæst på Sct. Maria Hospice, er det muligt at spise med til måltiderne. Ugens menuplan kan bl.a. ses i fælleskøkkenet. 

Nedenfor vil vi guide dig igennem de praktiske forhold.

 

Bestilling af et måltid:

De enkelte måltider bestilles via bestillingssedlen, som du finder i velkomstmappen ellers kan du få den udleveret hos personalet. Priserne står på bestillingssedlen.

Bestillingssedlen afleveres enten til en sygeplejerske eller direkte hos personalet i køkkenet, og gerne inden kl. 09.00 samme dag.

Hvis man ikke har haft mulighed for at bestille et måltid før fristens udløb, kan man spørge enten en sygeplejerske eller personalet i køkkenet. Der tages hér forbehold for, hvad vi har på køl og frys. Prisen afhænger da af, hvad der serveres.

Betaling:

Der kan enten betales pr. måltid eller samlet pr. dag, med mindre andet aftales med personalet i administrationen.

Cirka hver 14. dag bliver der udskrevet en faktura til patienten eller til den pårørende, der er registreret som betaler.                                                            

Betaling kan enten ske kontant til personalet i administrationen eller ved bank overførsel til den konto, der er angivet på fakturaen.                                

Administrationens åbningstid er hverdage kl. 08.00 - 15.00.

 

 

Egen medbragt mad:

Som pårørende er det også muligt selv at medbringe mad og drikkevarer.

Har man brug for hjælp til opbevaring og opvarmning, spørg da enten en sygeplejerske eller personalet i køkkenet.

Sodavand, øl og vin:

Dette finder man i køleskabet i fælleskøkkenet. Priserne står på køleskabet. Betaling sker direkte i det lille pengeskrin på bordet ved køleskabet.

Kaffe og the:

Dette er til fri disposition. Oftest står der friskbrygget kaffe på kanden ellers spørg personalet.                                                                                    

Ved indgangen til hospice står der en keramik "høne" - heri kan man frit lægge en skilling for kaffe og the.

Den gode historie fra hverdagen:

Patienten kunne kun spise mad, der var flydende. Hun havde fortsat stor lyst til at spise, og specielt glædede hun sig til at smage maden og nyde de mange smagsvarianter, der jo findes.

Sammen eksperimenterede vi i grøntsags juicer, smoothies og frugtjuice med forskellige krydderurter - sammen blev vi så meget klogere på, hvad der smagte - og ikke smagte.

Patienten nød de mange forskellige varianter, og glædede sig til næste "måltid".

 

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere