Pedel

Arbejdsopgaver:

Som pedel sørger jeg for, at alt inde som ude fungerer rent teknisk.

Vedligehold og diverse reparationer af bygninger og inventar.

Og alt forefaldende arbejde efter ønske fra personale, patienter og pårørende.

Tilbud til patienter og pårørende:

Mit navn er Mogens og jeg arbejder som pedel på Sct. Maria Hospice.

Jeg er at finde på Hospice alle hverdage fra kl. 07.00 til 15.00 (kl. 13.00 onsdag)

Sammen med John holder jeg styr på mange af de håndværksmæssige ting på hospice.

Mine opgaver består i at holde de udvendige arealer smukke, men også at sørge for at alt teknisk fungere inde som ude.

Småreparationer i et så stort hus som vores, er ugentligt at finde på min "huskeliste".

Jeg står ligeledes til rådighed for patienter og pårørende, der måtte ønske min hjælp eller assistance.

Dette kan være:

  • Hænge billeder op på væggen
  • Indstille fjernsyn og radiokanaler
  • Være behjælpelig med internet-opkobling (Tablets og Smartphones)
  • Hjælpe med at gøre terrassen hyggelig med krukker, opsætning af parasol mm.

 Og meget andet - bare sig til!

 

Den gode historie fra hverdagen:

Sidst på efteråret, før vinteren for alvor satte ind, var jeg rundt på alle terrasse tilhørende de 12 sengestuer - her hængte jeg mejsekugler og små foderhuse til de overvintrende fugle i området.

Disse små fugles daglige besøg, har vi alle nydt godt af - dejligt når man kan følge med i naturen udenfor, mens man selv opholder sig godt og varmt inden døre.

 

Dette forår hang jeg fuglekasser op rundt om i vores store park - og hvor bliver de brugt flittigt.

De næste kasser der bliver sat op, bliver til gavn for vores to uglepar.

Ligeledes nyder vi jævnligt de mange rådyr, der græsser i parken - her påtænker vi at sætte fodertønder op til næste efterår.

 

Mit job er dejligt afvekslende og samtidig udfordrende - ikke to dage er ens.

Dette sammen med gode kolleger gør, at jeg nyder mit arbejde, og glæder mig hver dag til at komme af sted på arbejde.

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere