Serviceassistent

Arbejdsopgaver:

Daglig rengøring af alle indvendige arealer.

Grundig rengøring efter endt ophold på sengestuerne.

Går ikke af vejen for en genstridig plet!

Tilbud til patienter og pårørende:

Mit navn er Pia, og jeg arbejder som rengøringsassistent på Sct. Maria Hospice.

Jeg møder hver morgen på hverdage kl. 07.00.

Arbejder mig igennem de mange rum - nogle rum kræver min gulvmobbe og sæbevand hver dag, mens andre får besøg hver anden dag, eller kun én gang om ugen.

Jeg er fleksibel for at skulle yde hjælp/assistance til et pludseligt rengøringsbehov. Ligesom jeg er taknemmelig for at blive gjort opmærksom på, at noget trænger til en klud eller støvsuger.

Da der til tider er mange pårørende og besøgende på Hospice, beder vi til, at vi alle holder orden på fællesarealer, sengestuer mm., så Janett netop kan komme rundt i alle kroge og hjørner.

Den gode historie fra hverdagen:

Jeg kommer på sengestuerne flere gange om ugen - og kan ikke undgå at komme i snak med patienterne og deres pårørende.

Da patienter og pårørende ved, at jeg ikke kan hjælpe med medicin, toiletbesøg mm, er det ofte hverdagsting som vejret, børnebørnene, rejseminder og andet, vi snakker om.

Jeg føler, at jeg på lige fod med det øvrige personale hjælper til med, at patienter og pårørende får et godt ophold her på Sct. Maria Hospice.

 

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere