At stå over for en beslutning om hospiceindlæggelse kan være en følelsesmæssigt overvældende oplevelse, både for den enkelte og deres pårørende. Det er ofte en tid fyldt med mange overvejelser og spørgsmål, og vi håber at kunne være en støtte i denne periode
Her finder du de vigtigste informationer om, hvordan henvisningsprocessen til hospice fungerer.
For at komme i betragtning til indlæggelse på hospice er der nogle kriterier, der skal være opfyldt:
For at blive indlagt på hospice kræves en henvisning fra enten egen læge, enhed for lindrende behandling eller en sygehuslæge, der har kendskab til patientens situation. Det er muligt selv at ønske en henvisning til hospice, men det er vigtigt at drøfte dette med lægen for at sikre, at det er den mest hensigtsmæssige løsning og det rette tidspunkt for indlæggelse.
Henvisninger vurderes på hverdage.
Vi har ikke en venteliste, men prioriterer dagligt mellem de henviste ud fra behov og situation. Dette betyder, at det kan være vanskeligt at forudse, hvornår der kan tilbydes en plads.
Ophold på hospice er gratis for patienterne i henhold til loven om frit sygehusvalg.
Omkring 10% af vores patienter bliver udskrevet fra hospice, ofte for at tilbringe tid hjemme, før de eventuelt genhenvises, hvis behovet opstår.
Efter nogle ugers indlæggelse, vurderer vi, om der fortsat er grundlag for at være indlagt på hospice, eller om der stiles mod udskrivelse.