Til pårørende og gæster

På Sct. Maria Hospice byder vi pårørende og gæster velkomne.

Som udgangspunkt har vi ikke besøgstider, men disse foregår altid efter aftale med patient eller dennes pårørende.

Vi anbefaler ro til middagshvil for patienter mellem kl. 12-14.

Gæstfrihed og faciliteter: Tilbud til pårørende og besøgende

På Sct. Maria Hospice har vi flere opholdsstuer, en fællesstue, hyggelige nicher, tekøkkener samt dejlige udearealer som bålhytte, orangeri, urtehave og gyngestativ til rådighed.

I spisestuen kan hentes kaffe, the og vand.

I vores nichekøkkener er der køleskab, hvor der er mulighed for opbevaring af mad i begrænset omfang.

Mulighed for at spise på hospice

Gæster er velkomne til at spise med. Som udgangspunkt kan vi honorere mad til 3 pårørende pr. patient. Hvis der er et ønske om flere spisende gæster, bedes man gå i dialog med personalet i køkkenet m.h.p. afklaring om dette er muligt.

Bestilling af mad mandag-fredag skal meddeles køkkenet på hverdage inden kl. 09.45.

Bestilling af mad lørdag-søndag skal meddeles køkkenet fredag inden kl. 09.45.

Mulighed for overnatning

Det er muligt at overnatte på patientstuen. Af hensyn til sikkerhed og brandregler kan vi tillade én gæsteopredning pr. stue ud over patientens seng. 

Alternativt har vi to gæsteværelser til rådighed med dobbeltsenge, som kan lejes for 150 kr. pr. døgn. Sengelinned og håndklæder er inkluderet, og hvert værelse har eget bad og toilet.

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere