Som efterlevende er det naturligt at sørge over tabet af en nærtstående.
På Sct Maria Hospice er der forskellige tilbud til de efterlevende, beskrevet herunder, og der er ligeledes beskrevet andre mulige tilbud.
Opfølgning
Nogle efterlevende laver vi en aftale med om, at vi kontakter dem telefonisk nogle uger efter dødsfaldet.
Alle er dog velkomne til at tage kontakt til os ved brug for en snak, noget der skal på plads, eller noget man har tænkt over i efterforløbet, man vil så blive ringet op næste gang en kontaktsygeplejerske er på arbejde.
Pårørendeaften
Pga. corona kan der desværre ikke som vanligt afholdes pårørendeaftener hvert halve år. I stedet modtager en fra familien en kærlig hilsen fra hospice tilsendt med posten. Vi håber, at man som familie vil sørge for, at hilsenen gives videre til andre nære pårørende.
(Hvert halve år afholdes almindeligvis pårørendeaften på Sct. Maria Hospice. Man får nogle måneder efter man har mistet en nærtstående hos os en invitation til dette.
På pårørendeaftenen mindes vi de døde og taler om tiden efter, hvordan er hverdagen og savnet).
Kræftens bekæmpelse
Hos kræftens bekæmpelse findes der flere tilbud, både samtaler individuelt og grupper for efterladte. Kontakt den nærmeste kræftrådgivning eller mød op, der er altid nogen, der er klar til en snak. Se mere her: www.cancer.dk
Sorggrupper i folkekirken
Folkekirkerne i Danmark har mange steder lokale sorggrupper. Læs mere her: www.sorg.folkekirken.dk
Børn, unge og sorg
Tilbyder gratis psykologisk behandling til børn og unge under 28 år, der lever med alvorlig sygdom i nærmeste familie eller har mistet et nærtstående familiemedlem. Læs mere her: www.bornungesorg.dk
Sorggrupper i kommunen
Her finder man oplysninger på www.sorgstøtte.dk
Praktiserende læge
Ved behov for hjælp til sorgbearbejdningen som efterladt, kan man besøge sin praktiserende læge, der i samråd med den efterladte kan finde ud af, hvilken form for hjælp der skal iværksættes.